VALG AF FAGJURY OG INHBILITETSPRINCIPPER
Både de nominerede og vinderne af TVPRISEN bliver fundet af fagjuryer, som består af professionelle, erfarne tv-folk og andre eksperter på området. Det er TVPRISENs executive udvalg, der træffer beslutninger om TVPRISENs regler og udpeger TVPRISENs jurymedlemmer.
De respektive jurymedlemmer placeres i juryer, som de er fagligt kompetente til at bedømme. Det kan betyde, at et jurymedlem kan være inhabil i forhold til et program indstillet i kategorien. Hvis det er tilfældet, så må jurymedlemmet ikke stemme på det pågældende program eller være involveret i jurydiskussionen af programmet.
Her er TVPRISENs 2024 gældende inhabilitetsregler:
JURYPROCESSEN
Det er afgørende, at jurymedlemmerne ser alle tilmeldte programmer igennem. Det er således et seriøst stykke arbejde, der ligger til grund for juryens vurderinger og bedømmelser af de tilmeldte programmer. For at det kan lade sig gøre at se alle tilmeldte programmer, har TVPRISEN en jury for hver kategori. Derudover har juryen min. 5 uger til gennemsyn.
Når juryen har set de tilmeldte programmer, stemmer de online, for at finde frem til de programmer, der skal nomineres til TVPRISEN. Derefter afholdes der et onlinemøde med hver jury, hvor mulige vindere diskuteres. Efter dette møde stemmer hvert enkelt jurymedlem online om, hvem de synes, er årets bedste.
Antallet af nominerede differentieres i forhold til antal indstillinger i de respektive kategorier.
Generelle bedømmelseskriterier
Juryerne skal vurdere de tilmeldte programmers kvaliteter ud fra følgende opstillede parametre:
Alle overstående parametre skal vurderes, når juryen shortlister online og til jurymødet. På jurymødet skal hvert medlem på skift argumentere for sine favoritters kvaliteter. Medlemmerne kan udfordre hinandens faglige synspunkter, men juryen skal dog ikke nødvendigvis diskutere sig frem til enighed om valg af vinder. Afgørelsen træffes via endnu en online afstemning senest 24 timer efter jurymødet. Juryen får ikke resultatet af afstemningen at vide.
VALG AF ÅRETS OTTO
Det er TVPRISENs executive udvalg, der beslutter, hvem der skal modtaget æresprisen, Årets Otto, blandt alle indsendte forslag.