Inspirationsprisen 2022

Inspirationsprisen 2022

INSPIRATIONSPRISEN 2022

- I samarbejde med FILM & TV GRUPPEN I DJ

Inspirationsprisen er en helt ny pris. Det er Tvprisens executive udvalg og Film og TV gruppen i Dansk Journalistforbund, der har stiftet Inspirationsprisen. Prisen skal hylde initiativer, som har forbedret arbejdsmiljøet i tv-branchen.

Alle virksomheder og større afdelinger i tv-branchen kan indstille tiltag, der har været med til at forbedre enten det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Intet tiltag er for stort eller småt - så længe det har gjort en positiv forskel for medarbejderne på arbejdspladsen. 

Det er Inspirationsprisens jury, der kårer vinderen af Inspirationsprisen (Se juryen).

Om Inspirationsprisen 2022 siger juryen:

"Inspirationsprisen går til et solidt bud på fremtidens måde at få arbejde og privatliv til at hænge sammen. Initiativet giver mulighed for at skærpe og effektivisere arbejdsdagen uden at gå på kompromis med kollegaskab og samtidig frigive reel fritid - endda et betydeligt antal ekstra fridage om året.

Derudover formår initiativet - som noget unikt i tv-branchen - at inkludere alle medarbejdere fra freelancere til projektansatte til fastansatte. Og til stor inspiration for hele branchen, har initiativtagerne været konkrete og vedholdende i deres implementering af initiativet og efterfølgende delt gavmildt ud af deres erfaringer, så hele branchen har mulighed for selv at implementere deres helt egen Superkraft."